Da jeg mødte den talende regnbue

Jeg troede, jeg havde set alt i de danske åer og fjorde, men i dag mødte jeg noget, der lignede en flyvende regnbue. Jeg var ude på min sædvanlige morgentur langs bredden, da jeg hørte en mærkelig lyd oppe fra et gammelt piletræ.

Der sad den – en fugl så farvestrålende, at mine øjne næsten gjorde ondt. Den var rød, blå og gul, og den kiggede direkte på mig med et meget klogt blik. "Goddag," sagde jeg (på odder-sprog, selvfølgelig), men til min store overraskelse svarede den igen!

En uventet samtale

"Hvad kigger du på, pelsdyr?" spurgte den med en stemme, der lød som en blanding af en knirkende dør og en fløjte. Jeg var så paf, at jeg nær var faldet i vandet. Det viste sig, at den hedder Pedro og er en papegøje, der er fløjet lidt længere væk hjemmefra, end han lige havde planlagt.

Vi brugte det meste af eftermiddagen på at udveksle historier. Jeg fortalte om de bedste steder at fange sild, og han fortalte om varme lande, hvor frugterne smager af solskin. Det er utroligt, hvor meget man kan lære af en, der slet ikke ligner en selv.

Venskab på tværs af arter

Selvom Pedro snart skal finde vej hjem igen, har vi aftalt at mødes ved den store sten i morgen tidlig. Jeg har lovet at vise ham, hvordan man fanger en krabbe (selvom han virker lidt skeptisk over for mad, der har kløer), og han har lovet at lære mig nogle flere menneske-ord.

Dagen i dag har lært mig, at verden er meget større, end man lige tror – og at de bedste eventyr ofte starter med et "hallo" fra en talende regnbue.